søndag den 24. juli 2011

Tom

Jeg er helt og aldeles dybt chokeret over terrorangrebene i Norge. Og ja, det siger og skriver alle mennesker, uden rigtig at have baggrund for deres bekymringer. Og selvom vi næsten hver dag lægger ører til frygtelige massemord og massakre i det dybe Afrika og Asien, påvirker det os på en eller anden måde overhovedet ikke i samme grad, som når det omhandler vores kære ven Norge. Egentlig er det frygteligt at vi bare "respekterer" eller ikke bider mærke i grusomhederne der sker syd for vores egne fødder, men jeg får en ny følelse af tomhed over situationen i de norske fjelde. Tænk, at en mand kan have - over flere år - planlagt en massakre, der skal gå udover unge socialister på deres sommerlejr. Det får mig til at hade som pisket, og jeg bliver så ederspændt rasende at jeg bliver lam i kroppen. 

1 kommentar:

  1. Jeg kende følelsen. Jeg læste en artikel om nogle af de overlevendes beretninger fra øen. Manden ankom jo klædt ud som politibetjent, så mange af de unge blev endnu mere rædselsslagne da det rigtige politi ankom, for de troede det var flere mænd, med flere geværer, der ville slå dem ihjel.
    Denne mand har ikke bare slået absurd mange unge mennesker ihjel, han har også ødelagt de overlevendes liv. Hvordan kan man på nogen måde komme over at se ens venner blive skudt, selv være nærved, og løbe rundt og desperat forsøge at gemme sig, uden mulighed for at slippe væk.

    SvarSlet