tirsdag den 7. juni 2011

Indholdsrig dag
8.50-11.30  - Historietime med Andreas' tidslinjer
12.15-14.30 Fysiktime med Martins krumspring og kragetæer på kaotisk tavle.
Måtte blive på DAS i 3 kvarter efter bussen var kørt, for at printe det dejlige historie pensum ud.
Cyklede hjem i silende regnvejr og måtte sno mig ud af drivvåd (og tung) cowboyjakke, klistrende gennemblødte stramme bukser og slubrende sandaler.
Ordnede historiepapirer i mappe og lagde mig ind på sengen for at læse. Faldt i søvn i stedet.
Vågnede op med stress i hele kroppen, lynfrådede 2 pålægschokomadder, 10 kirsebær og et enormt glas vand for at vågne (for sådan vågner jeg åbenbart - ved at voldæde), satte vand over til stærk kaffe og tvang mig selv til at læse 8 siders kolonitekst. Længe leve eksamen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar