torsdag den 24. februar 2011

Sjov tekst af ukendt. - afskrevet ordret.

Solen pisker ned og en let vibrerende sommerbrise smyger sig om hendes hud, som nyder at lege med varmen.
Gennem lugten af storby, vejres en snært af græs og grønne blade, som rent umiddelbart får humøret til at stige. Kort sagt: Det er fedt vejr, og kvinden hun er gået en tur for at købe løg hos grønthandleren.
Et pludselig pift skærer tværs over gaden og gennem hendes tankeløse slentren. Hun drejer hovedet og ser ind i et glimtende øje: UHA-UHA
Hendes røv hendes ben
hendes patter
lige lukt gennem udstødningsgasserne
hendes kusse
lige igennem fartstriberne
på en karrygul Alfa Romeo
Kvindes kendetegnende tilbehør
i galop over vejen piler attributterne
Vorherrebevares
Nå !
Fra en bænk på torvet sidder gråhårede
skurrende stemmer bag skægstubbene mod
hendes missekat (hidr). Hun stivner, sætter
farten op og når lige akkurat at undvige.
Men bag hende slår et latterbrøl mod
muren, som sender bølgerne videre indtil de ender med et rap på hendes venstre røv-balle. Hun slår et lille rejehop og kan høre moders milde stemme formane at en kvinde bør ikke vise ben, at blotte kroppen ægger sanserne, tænder begæret hos manden, som vi jo alle ved har så svært ved at styre sine drifter.


Se! vi herhjemme behøver ikke
gå med slør for at dække os til.
Vi! har skam fået lov til at vise både
tæer & fingre & arme & ben.
Men! Det er på eget ansvar.........
Mine damer..... følgerne garanterer ingen for!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar