onsdag den 26. januar 2011

Dedikeret til DAS

Fik smæk igår til PD. Men det er nu også meget sjovt at sætte lidt bobler i blodet på folk med pirrende provokationer.
Nu hvor der kun er et halvt år tilbage af DAS, kan jeg ikke lade vær med at tænke på hvor meget jeg kommer til at savne det hele, og om det mon er en dum idé at tage væk fra det sted hvor jeg er så tryg og hvor der er så mange mennesker jeg holder af.
Man forstår pludselig at nyde al den demokrati som ellers kan pisse en af, alle de musikalske mennesker der sidder med guitar og en lille melodi i hånden, der kan gøre dagen dejlig. Den dårlige mad, den dårlige rengøring, de klamme fnatbefængte puder og dyner, de tossede tegninger på væggene, de evige elkedler med varmt vand og kopper med teposer og neskaffe, de utroligt lange timer med Andreas' langsomme dysse-i-dvale stemme og hans time, -og kilometerlange tidslinjer, Martins altid forvirrede men ivrige fysiktimer og hans hop og opråb af lykke over elektromagnetisme, Henriettes konstant dansen rundt på gulvet som om hun er ekstremt tissetrængende, men at det faktisk er gåpåmod der gemmer sig bag dansen, Jürgens mærkelige accent og gummistøvler, Johannes' voldsomme gedespring (og skæg) og råben i timen, Malenes altid smilende undervisningstimer, hendes forstand på at gøre selv tunge emner som salmer interessant, hendes fregne på næsen som man kun kan fokusere på... Hjemmegruppen, som man kender så godt lige pludselig, føler sig hjemme med... facten, at man altid kan gå ned og stjæle noget mad hvis man er sulten, facten at man altid kan finde en lærer, en ven, eller bare en eller anden dasser at snakke med, hvis man har brug for det... alle de overnatninger, fællesarrangementer, afslutninger, lejrskoler, der bliver holdt på skolen, elevdemokratiet, fms, fællesmøder, fælles sange, linjefagsuger.

Jeg elsker det og jeg vil aldrig nogensinde glemme DAS.

3 kommentarer: