onsdag den 26. januar 2011

Først den dag hvor man indser sine onde sider, er godheden kommet til én.

opdage for så at foragte.

Dedikeret til DAS

Fik smæk igår til PD. Men det er nu også meget sjovt at sætte lidt bobler i blodet på folk med pirrende provokationer.
Nu hvor der kun er et halvt år tilbage af DAS, kan jeg ikke lade vær med at tænke på hvor meget jeg kommer til at savne det hele, og om det mon er en dum idé at tage væk fra det sted hvor jeg er så tryg og hvor der er så mange mennesker jeg holder af.
Man forstår pludselig at nyde al den demokrati som ellers kan pisse en af, alle de musikalske mennesker der sidder med guitar og en lille melodi i hånden, der kan gøre dagen dejlig. Den dårlige mad, den dårlige rengøring, de klamme fnatbefængte puder og dyner, de tossede tegninger på væggene, de evige elkedler med varmt vand og kopper med teposer og neskaffe, de utroligt lange timer med Andreas' langsomme dysse-i-dvale stemme og hans time, -og kilometerlange tidslinjer, Martins altid forvirrede men ivrige fysiktimer og hans hop og opråb af lykke over elektromagnetisme, Henriettes konstant dansen rundt på gulvet som om hun er ekstremt tissetrængende, men at det faktisk er gåpåmod der gemmer sig bag dansen, Jürgens mærkelige accent og gummistøvler, Johannes' voldsomme gedespring (og skæg) og råben i timen, Malenes altid smilende undervisningstimer, hendes forstand på at gøre selv tunge emner som salmer interessant, hendes fregne på næsen som man kun kan fokusere på... Hjemmegruppen, som man kender så godt lige pludselig, føler sig hjemme med... facten, at man altid kan gå ned og stjæle noget mad hvis man er sulten, facten at man altid kan finde en lærer, en ven, eller bare en eller anden dasser at snakke med, hvis man har brug for det... alle de overnatninger, fællesarrangementer, afslutninger, lejrskoler, der bliver holdt på skolen, elevdemokratiet, fms, fællesmøder, fælles sange, linjefagsuger.

Jeg elsker det og jeg vil aldrig nogensinde glemme DAS.

mandag den 24. januar 2011

søndag den 23. januar 2011

Shiver - Coldplay

So I look in your direction,
But you pay me no attention, do you?
I know you don't listen to me,
'Cause you say you see straight through me,
Don't you?

But on and on,
From the moment I wake,
To the moment I sleep,
I'll be there by your side,
Just you try and stop me,
I'll be waiting in line,
Just to see if you can

Oh, did you want me to change?
Well I'll change for good,
And I want you to know, that you'll always get your way
I wanted to say...

Don't you shiver
Don't you shiver
I'll sing it loud and clear
And I'll always be waiting for you

So you know how much I need you,
But you never even see me do you?
And is this my final chance of getting you?

But on and on,
From the moment I wake,
To the moment I sleep,
I'll be there by your side,
Just you try and stop me,
I'll be waiting in line,
Just to see if you can, if you can.

Oh, did you want me to change?
Well I'll change for good,
And I want you to know that you'll always get your way,
I wanted to say

Don't you shiver
Don't you shiver,
I'll sing it loud and clear
I'll always be waiting for you.
Yeah, I'll always be waiting for you
Yeah, I'll always be waiting for you
Yeah, I'll always be waiting for you
For you, I will always be waiting...

And it's you I see,
But you don't see me.
And its you, I hear,
So loud and so clear
I sing it loud and clear
And I'll always be waiting for you.

So I look in your direction,
But you pay me no attention,
And you know how much I need you
But you never even see me

lørdag den 22. januar 2011


Du må se mig fra min grimme side, før du kan holde af mig.

Du må se mig græde, hade, være fortabt og hjælpeløs, før jeg tror på at du elsker mig.

»Det er så ondt, så grusomt at fratage andre mennesker retten til fysisk kontakt. Det dør vi jo af!«





"Poul Joachim Stender, farverig sognepræst i Kisserup på
Sjælland, har gjort opmærksom på, at da vielsesritualet blev 
indstiftet var tidsperspektivet for ‘til døden jer skiller’ højst en halv snes år. 
Så døde konen i barselssengen, eller manden faldt om af en blodstyrtning."


Og jeg tror faktisk også at vi forventer for meget af ægteskab. Hvorfor blive gift, når man har det fantastisk med hinanden, uden ringene på fingrene og et ord på hinanden om, at man skal dø med hinanden i hænderne? Forlanger vi ikke på en eller anden måde lidt for meget af hinanden? Vi er jo trods alt bare mennesker, som hver dag forsøger at stille sig tilfreds med alt det som hverdagen byder på, så hvorfor gå og bekymrer sig over om det nu holder. Ja, selvfølgelig er folk sikre på at det bare skal være dem, hele livet, men alligevel, nogle mennesker gør det jo bare af principielle grunde - som fx at 'alt nok bliver bedre efter et bryllup' eller 'jeg taber alt hvis min mand går bort og vi ikke er gift...' det er jo bullshit! Og tænk hvis nu at forelskelsen fortærer efter 3 år.... Hvad står man så tilbage med? 2 skrigende børn, en mand/kone man ikke har det super fedt med - så man faktisk bare helst vil blive på arbejdet efter kl. 18. 


Stil jer dog tilfreds med det i har, mens i har det, voksne mennesker. Nyd livet og de mennesker i har omkring jer, og forhast jer ikke, fordi det er dér det går galt.


Godnat!

torsdag den 20. januar 2011

Jeg er sulten efter viden, men jeg er træt af at lytte.

søndag den 16. januar 2011

gråd.

nogen gange, bør man græde.
græde alt ud, græde så mange tårer at man kunne danne et hav.
græde så meget at man snubler over ordene,
græde så meget at man føler at man skal brække sig.
 græde så meget at tårerne drypper så tøjet,
græde så meget at man har brug for at bide sig i læben for at fjerne den indre smerte,
omforme til en ydre ubehagelighed.


det er godt nok sjældent at jeg græder, kan ikke engang huske hvornår jeg sidst græd.
jeg plejer som regel bare at sige 'op i røven' og leve livet videre, ikke hænge mig så meget i hverdagens små komplikationer.
men det føles faktisk godt.
bare virkelig at græde, at forme problemer til tårer og lade dem flyde væk og ud af øjnene.

Jeg svømmer i salte dråber, men jeg nyder.

lektiehjælp

Søster Johanne: "Hvordan staver man til smoking?"


Olivia: "Ligesom 'små' og 'kage', meget let.."

Jeg har det fucking fedt med webcam.

















søndag den 9. januar 2011

ethvert atom i hele min krop sitre en lille bitte smule.
jeg er glad i hele kroppen, men jeg ved ikke hvorfor, og jeg vil ikke engang prøve at finde ud af hvad der kan være grunden. jeg har den her teori om at når man først begynder at tænke over hvad der foregår inde i sig, forsvinder følelsen fra sit bedste punkt. selvfølgelig svømmer den stadig rundt i kroppen, men når man først begynder at spekulere over grunde til dit og dat, så formindsker følelsen af lethed en lille smule, den krummer sig en smule sammen, og efter de million sekunder, tusind minutter, hundrede timer og de par dage hvor man har analyseret grunde, er følelsen pludselig forsvundet og ikke til at få fat på igen. så nu vil jeg bare blive i det her behagelige hjørne uden at tænke så frygteligt meget, altid. 
Romanen Elefantpasserens Børn som jeg netop er igang med, handler om, at man skal lære sig selv at blive i det punkt hvor man er lykkelig, holde fast inden det smuldre. Der står nemlig, at når vi oplever dejlige begivenheder eller når et punkt i vores hverdag hvor vi føler lykke, så åbnes en dør ud til friheden, hvor man svæver rundt så længe man stadig har følelsen i kroppen. Men døren lukkes igen når man begynder at tænke. 
Så nu vil jeg bare svæve.. så længe det nu holder.

onsdag den 5. januar 2011

In these shoes





















http://www.youtube.com/watch?v=pjvaqVAFuLI

Christiane F.

Idag i tysk så vi en film som stadig sidder i mig -- Christiane F.
Den handler om pigen, som gik fra at kede sig, til at besøge diskoteker, til at tage piller, til at blive stiknarkoman og til derefter at prostituere sig for at have råd til 'H' - heroin.


Hun besøger for første gang diskoteket Sound og tager samme aften en pille, som er skyld i hendes videre udvikling i det rå miljø. Hun forelsker sig i fyren Detlev, og hun prøver - uden held - at forhindre ham i at fixe, fordi hun synes det er for voldsomt.
Men hun svømmer længere og længere ind i den rå underverden og ryger ud i flere stoffer. 
På hendes 14 års fødselsdag prøver hun at stikke sig selv, og bliver - selvfølgelig - afhængig. 
Da Christiane F.'s bedste veninde dør af stofmisbrug, vælger hun at gå den samme vej og tager en overdosis
Man får billederne på nært hold, og jeg blev simpelthen nødt til at vænne hovedet væk flere gange.. 

Det er alligevel en film der skal ses . 















Filmen er baseret på en virkelig historie og er skabt for at vise verden hvor hårdt et miljø det er, men også til minde om de unge der døde i Berlin af stofmisbrug. De unge der stod som narkoludere og trækkerdrenge på Bahnhof Zoo var/er stadig mellem 12 og 17 år.




mandag den 3. januar 2011

Mit liv må udfoldes, og nu vil jeg forsøge.
Jeg vil springe ud i alle muligheder der kommer, jeg vil satse og jeg vil kæmpe mig igennem. Indtil videre har jeg siddet i min dejlige stille og trygge verden og kigget ud på livets forbipasserende. Men jeg vil være en del af de forbipasserende, jeg vil udføre, fremføre og gennemføre!

Rallooo, my name is Dadhija and I'm from Indiaaaa. My name, Dadhija, means Daughter of milk.
Buddha bless you.

søndag den 2. januar 2011

nytårsfortsæt

1. Dyrke mere motion (klassiker)
2. Se Marie noget mere
3. Blive pals med Sofie Amalie
4. Score mere end 2 flotte fyre
5. Nøgenbade mindst 5 gange
6. Lære Alejandro musikvideo-dansen
7. Bruge mindre penge på tøj
8. Få et arbejde
9. Udføre flere af de ting jeg gerne vil gøre, men som jeg føler jeg er for doven til.
10. Spise mindre slik, og få styr på mit blodsukker
11. Være et bedre menneske
12. Gøre en god gerning hver dag
13. Købe bedre gaver til folk

Nytår

Ankom forpustet til året 2011 efter en løbetur ned ad Mimersgade.

Jeg startede ud med middag hos Søren m. familie på Kgs nytorv, dejligt, roligt, lige til at overskue.
Videre med metro til nørreport, hvor jeg straks sprang ind i et kram med yndlingerne Tessa, Oline og Marta. Hen til Lines lejlighed, smide ting, dresse op, ind i 5A og drikke lidt verdi i slingrende bus med festlige mennesker og muligvis beruset mand bag rattet.
Ud af bus på nørrebro st.. Tessa og Marta SKULLE have noget at spise, så de løb ind i 7eleven, mens Oline og jeg stod midt på Nørrebrogade og frederikssundsvejs mødepunkt, drak Verdi og havde en vild lille fest mellem bilerne. Opdagede så vandret-flyvende fyrværkeri, og opdagede at pladsen mellem Mimersgade og Nørrebrogade var én stor fyrværkerifest i menneskehøjde. Blev lidt bange. Vi besluttede os derfor at gå rundt om Nørrebro centret. Dårlig idé. Vendte om og gik tilbage. Fyrværkeriet havde lagt sig, ihvertfald den der fløj rundt om ørene på menneskerne, så vi besluttede os at gå ned af Mimersgade, stille og roligt. Perkerfyre med for meget fyrværkeri i hænderne, og for meget øl og pist-offhed i maven havde gang i gangsterfyrværkerikrig på hver sin side af mimersgade. Da en fyr pludselig råbte "LØB PIGER, LØØØB", løb vi. Marta og Oline i partytøj med tunge tasker og uden en idé om hvor vi skulle hen og mig, med målrettede pallietben løb afsted ned af Mimersgade da vi pludselig opdagede at Tessa ikke var med os. Tilbage til perkerfyre gik turen, og vi sneg os rundt om hjørnet. En fyr råbte "Pas nu på.." og vi tøffede ned af sidegaden, hvor vi fandt Tessa i færd med at snakke med to australske damer der skulle låne hendes telefon. 23.40 var klokken. Da damerne havde talt færdigt, løb vi videre ned ad Mimersgade, alle fire i stilletter og med stress i blodet.. Tessa havde fået et mindre chok og måtte gå med sikre Oline i hånden. Vi snublede afsted og kastede os endelig ind i lejligheden på Nannasgade med adrenalin i hele kroppen og fjollede Verdi-smil.
Vi krammede og kyssede og hilste og smilte, og skyndte os op på bordet for at springe ind i det nye år, alt for forvirrede til at indse det.
Resten af aften gik for sig, med meget meget alt for godt alkohol. Hele festen blev en tand for fuld, men det var fedt, jeg væltede en flaske med noget tykt blåt halløj i, skvattede flere gange, og ødelagde en fyrs glas da han lagde armen om mig - god stil.
Så én raket omkring kl. 12.. ellers kan jeg ikke imponere med min mængde af fyrværkeriminder den aften. Tiden gik meget hurtige i min behagelige rus, og jeg havde det sjovere end jeg længe har haft det.
Jeg kunne pludselig mærke hvor meget jeg havde savnet alle mine venner fra kbh, og festede med dem hele natten.
Fik et sugemærke af Oline på halsen, og er gentagende gange blevet mindet om at jeg var meget sentimental.
Faldt i søvn med en guitar som hovedpude. Den er faktisk overraskende dejligt afkølende.
Da natten var ved at blive til dag, og festen ved at blive til ende, ville jeg åbenbart ikke lade Oline, Tessa og Marta gå ud alene, og overbeviste dem - utroligt nok - om at de bare burde tage direkte hjem til Lines lejlighed hvor de skulle sove - heldigvis. Ryddede en smule op, drak vand med salt i og faldt om på Maries seng kl. 6.
Det var et meget dejligt nytår.